Stande på minimum 2 meter bord, kan bookes af firmaer eller privatpersoner ved at benytte online tilmeldingen [LINK]

Bindende aftale om deltagelse på messen anses som indgået, når udstiller har udfyldt og indsendt tilmeldingsformularen via websiden og har fået bekræftelse herpå.

Priser:

  • Mindste køb for standplads er 2 meter. Et bord er 2 meter langt og 0,80-1 0 meter dybt.
  • Standlejen udgør 420,00 kr ( 525,- incl. 25 % moms) pr. løbende meter i overalt i hallen. Ønsker vedr placering opfyldes efter først til mølle princippet. Ønsker skrives i rubrikken “Bemærkninger”. Udstillere fra forrige år prioriteres ved pladsmangel.

Efter tilmelding fremsendes betalingslink i løbet af Juli eller hurtigst muligt, lejen forfalder til betaling 1. august.

Fortrydelsesret:

  • Ved afmelding senest 60 dage inden messen faktureres intet.
  • Ved afmelding 60 til 30 dage før messen opkræves 50% af lejens pris.
  • Ved afmelding mindre end 30 dage før messen er det fulde lejebeløb forfaldent.
  • Overholdes ovenstående ikke kan det betyde udelukkelse fra deltagelse på Stenmessen København – Fyns Stenmesse – Aarhus Sten- og Smykkemesse samt Sønderjyske Sten- og Smykkemesse.

Kontrakten giver udstilleren ret til: Salg og (eller) udstilling af sten, mineraler, fossiler, (sten) gaveartikler, slibemaskiner, slibetilbehør og andre genstande der må opfattes som samhørige med disse kategorier. Standopbygningen består af borde på 2 x 0,8 -1 meter. Mindst en tilgængelig stikkontakt (indenfor 15 meter). Strømforbrug (Max. 80W per meter bord, kun LED lys tilladt).

Udstiller er selv ansvarlig for følgende: Lys og forlængerledning samt ophængning af udleverede firmanavn og standnummer.   Gulvet i hallen må ikke beskadiges. Undgå at trække og skubbe kasser mv. på tværs af gulvet, benyt sække- eller perronvogn. Skader skal omgående rapporteres til arrangøren.  Landets love skal overholdes, udstiller er selv ansvarlig for kendskab og overholdelse af disse. Messeplanen, med placering af udstillerne vil være tilgængelig online inden messen og vil ligeledes blive ophængt på adgangsdørene til hallen.

Ændringer i bordopstillingen og etablering af “workshop” eller demonstrationer kan kun ske efter samråd med arrangøren, men vi hilser det meget velkommen (kontakt os her). Vi ønsker at skabe de optimale muligheder for alle udstillere og er meget modtagelige overfor forslag og ideer til ændringer, men ingen udstiller må forvente, at her-og- nu- ændringer kan gennemføres på stedet.  

Der må ikke påbegyndes nedtagning af stand før kl. 17.00 søndag. Dette punkt skal overholdes, idet de besøgende betaler entré og kvaliteten af messen skal fremstå optimal fra start til slut.

Der vil være nattevagt tilstede i hallen, fredag til lørdag og lørdag til søndag. Ansvaret for udstillers varer og udstillede genstande påhviler udstiller selv under hele messen og udstiller er selv ansvarlig for erhvervs- ansvarsforsikring.  

Tidsplan:

  • Betaling af stand 1. august
  • Fredag d.1. september Kl. 15.00 – 24.00: Opsætning af stand.
  • Lørdag d. 2. september kl. 7.30 – 9.45: Opsætning af stand – Kl. 9.45: Vi mødes ved børneområdet og ønsker hinanden god messe. Kl. 18.15: Vi mødes ved børneområdet  og nyder et glas rødvin, hvidvin eller rose. Kl. ca. 19.15: Middag og hyggeligt samvær for udstillere der er tilmeldt udstillermiddagen.
  • Søndag d. 3. september Kl. 23.00: Alle skal nu være ude af hallen – På gensyn næste år !

Stenmessen er åben for publikum Kl. 10.00 – 18.00 om lørdagen og kl. 10.00 – 17.00 om søndagen.

Indkøbskurv
Scroll to Top